Hjarbæk Fjord Gold Klubs greens åbnes lørdag d. 27. marts 2010 fra kl.10.00.
Vi har nu besigtiget banen her til formiddag (mandag d. 22.marts)og det ser bestemt ikke godt ud. Rigtig mange steder på banen er der sneskimmel (svamp) og flere steder er græsset helt væk, men vi har her til morgen sprøjtet alle greens og forgreens. Planen er efterfølgende at alle greens skal børstes og herefter topdresses for at stresse svampen mest muligt så den dør ud.
Vi vil arbejde intens på at nå det inden weekenden, men da det er en større arbejdsproces sammen med det sidste arbejde vedr. dræn på 3 syd ,-så må vi se hvor meget vi har nået sidst på ugen.Men vi forventer som sagt at nå det meste.
Vi har derfor besluttet at åbne greens lørdag d. 27.marts fra kl. 10.00 og det vil hermed også sige at banen er åben til åbningsturneringen på søndag. Når banen åbner vil der være nogle restriktioner vedr. hul syd 3, som vi kommer nærmere ind på.
Jeg har i dag talt med John Kjærgaard omkring vores spillemæssige udfordring på hul 3 syd og i den forbindelse udarbejder han en tekst til området til i morgen ,som vi sætter op på opslagstavlen i klubhuset og ved 3 syd. Ligeledes informeres spillerne til åbningsturneringen.
I kan godt forvente at det vil tage nogen tid ,inden banen og ikke mindst greens ser normale ud igen, fordi svampeangrebet har været meget hård ved anlægget, men vi vil gøre alt ,hvad vi kan for at bringe banen tilbage til den gode standard, som vi er kendt for.